Hvor ofte skal min model serviceres?

Hvor ofte din model skal serviceres afhænger naturligvis af forskellige faktorer. Hvis din model f.eks. anvendes i et kuperet område eller bruges til at transportere tung last dagligt, skal din model oftere til service, da bremserne belastes mere. Vores generelle råd er at få din model serviceret to gange om året.

Dæk og hjul

Alle dæk efterses for slid og huller. Alle dæk skal have et tryk på mellem 4 – 6 bar. Hjulene efterses for både løse eger og slør i hjullejerne. Hvis egerne er løse, skal de efterspændes af din cykelhandler. Hvis der er slør i hjullejerne, skal hjulet hurtigst muligt efterses af din cykelforhandler.

General vedligeholdelse

Stel, hjul og kasse m.m. vaskes og renholdes jævnligt for snavs. Delene tørres af med en fugtig klud. Undgå snavs i samlinger. Efterse jævnligt for løse dele og få evt. efterspændt hos cykelhandler.
 Alle synlige, bevægelige dele: kabler, justeringsskruer, bevægelige bremsedele (IKKE bremseskiver), kæde, pedaler, klokke og lås smøres jævnligt med cykelolie. Også skruer, gevind og aksler kan lide et par dråber olie, og kæden efterspændes om nødvendigt.

Vedligeholdelse af træ

Kassen aftørres indvendigt og udvendigt med en fugtig klud. Kassen kan forsegles med en tynd film af linolie påført med en klud; bænken påføres ligeledes linolie, også i sporene på sidepladerne.

Kalecher og puder

Kalecher og puder kan håndvaskes i håndvarmt vand (max 40 gr.). Ved overdreven vask svækkes kalechens styrke mod vandgennemtrængning; det anbefales derfor i stedet at aftørre den let med en fugtig klud eller svamp.

Bremsesystemer

Bremsesystemet er meget vigtig at vedligeholde regelmæssigt for at sikre dig, dine børn og dine omgivelser. For at sikre højst mulig sikkerhed skal vores bremsesystemer kun vedligeholdes af kvalificerede teknikere. Venligst kontakt en af vores autoriserede forhandlere hvis bremsekraften er forringet eller at bremsesystemet bremser ujævnt.

DEL DIN KURV